BANG BANG DU ER DØD

Men ikke for 150 år siden. Det har Dorrit Willumsen skrevet om i "BANG - En roman om Herman Bang"; der udkom 11 år tilbage i tiden. Hun fletter barndom og opvækst sammen med det sidste års tur mod udfrielse. Det kan jeg lære noget af, for hvor varmt og godt og godt skrevet det end er, så blir jeg irriteret og vil for helved høre om den oplæsningsrute; dét er mit identifikationspunkt, SÅ langt væk og lukket ligger barndomslandet offenbar. Stop dog op, må jeg sige til mig selv, og nyd nu - som hun får sproget til at spinde og fremtrylle væsenet næsten endnu uberørt frem. Argh, jo flot skriver hun. Men Bang! & afgrunden - det er dén jeg allerede vil ud til - og ikke så meget forklaring og bløde blikke over skulderen.

Her to eksempler fra, hvor kileremmen trækker begyndelsens første splinter, side 63 for oven og for neden:

"Det ville vel næppe være passende, om du steg ned fra din højde til dem, der nedlægger deres kvads strengeleg for din resedaduftende tronstol med de moskuslugtende hynder. Lad da mit billede røre dig og stir så længe på de skønne, ædle, men så kolde træk, til du selv bliver varm, ligesom når du har spist kærnemælkssuppe."


...


"Men det er ikke mere den yndige blonde Magrethe, han ser når han sætter pennen til papiret.
Det er en mørk herre i sort frakke. Det er en mand, der kærtegner sine egne hænder og pludselig vender blikket mod ham, drengen, og smiler et smil, der er vidende overlegent og måske en smule spottende. Og den mand vil forstå alt."


BANG
Dorrit Willumsen 1996
ISBN 87-00-59917-4
Gyldendals Bogklubber