Det ligner en direktør

28. april 2008

Si si

Hent her og print efterfølgende.

17. april 2008

Ttrapped! -

Færdig med bogen, men bogen udenfor rækkevidde – et begejstret notat

Er der noget James Brown over Thom Yorke på nummeret 15 step, fra In Rainbows? Souljacker. Eels. Soulhacker. Soulslacker i hvert fald – men 15 skridt er ikke 13. 13 ud af 13 mulige for 13 af Blur, men nok. Om det. Slagt det lange af det korte. Nummer 2 bog af Henrik Bjelke hedder Trap. Hovedpersonen hedder (A)ksel (T)heodor Trap (’A.T.’-Trap arbejder for Det statistiske Ulykkeskontor, har fra den side en mission, men flere missioner opstår oveni hinanden) – og da jeg skulle købe den antikvarisk spurgte jeg på titlen nervøst først engelsk har I Trap? (fælde) og så på dansk eller har I Trap? Der er mange fælder i bogen, men den er så fandens sprudlende – Højholt skriver i en anmeldelse af Trap (lagt ud på www.henrikbjelke.dk) at bog nummer 2 er sværest at skrive, men for helvede Bjelke smed et stærkt værk af sig, bogen er fra 1970, og med sin Austin Powers-typografi kræver det for øjet en del, nu til dags ku det ligne en joke, en parodi, Kitsch ud i corny, jeg sidder her uden bogen, men har allieret mig med bogen Bjelke lige i øjet af René Rasmussen (Lic. phil. i litteraturvidenskab & forskningslektor ved Institut for Nordisk Filologi). Jeg vil så gerne sige 13 ud af 13, og denne karakter smider jeg af mig, uden at dvæle for længe ved Ødipuskomplekserne René Rasmussen ser og analyserer sig frem til med solid argumentation – han ser dem også i titelnovellen i Bjelkes første Første person ental, 1968, Arena. Men psykologi der sprænger skolepsykologers fantasi er allestedsnærværende i en dystert fremmanet sfære. Jeg tør næsten ikke tænke på hvad der ville ske hvis man udstyrede landets skoleelever med romanen. Porcelainselever skrøbeligskrøbeligst; ville det hele så eksplodere? I en skævere tid talte jeg også om at gøre 1984 til obligatorisk læsning. Det var nok skævt nok. Hvor mange digtere skal der til for at udskifte en el-pære? Tiden bliver også sprængt i takt med karaktererne, i luften. Trap er også udgivet af Arena. Indskudt. Jaja. Men René Rasmussens gennemgang af Trap kan anbefales hvis man er røget i fælden – det er jeg og med begge ben. Begge ben af Morti Vizki kan også anbefales. Kim & Mik. Men nu sidder jeg her med Trap udenfor rækkevidde og husker især én ting: Karl Anander forvandles i bedste Lynch-stil til Karla Nander. Og Karla Nander skifter alder og embede gennem romanen – NEJ, læs René Rasmussen, han er skarp, jeg er bare tacklet omkuld. Bogen bevæger sig nogle steder i nogle Kafkan’ske landskaber – og i jurasprog (Bjelke studerede jura, men kortsluttede da han til en eksame kom op i ’under pant’ og blev fanget af det engelske underpants, dét kredser han i hvert fald om i et essay i essaysamlingen Seks råb fra baghovedet, Arena, år? (?). Dén følger efter Hundrede postkort fra helvede, Arena, år?. Fandens at sidde her strandet uden mulighed for Net eller bøger (...) nej vent, måske en liste over udgivelser af Bjelke findes bagerst i Bjelke lige i øjet, i.ø. Forlaget Politisk Revy, 2000. YESFORSATANDA: Hundrede postkort fra Helvede, Arena, 1980 + Seks råb fra baghovedet, Arena, 1981. Så er det på plads. Hypnotiseret af indholdet i Trap læste jeg løs, bogen er en mærkelig fisk, kapitlernes navne er næsten sidehøje (stadig Austin Powers-agtige), og hvert kapitel ejer undertitel, nogle af de høje kapitelnavne hedder 'Trap' mens andre hedder 'Part'. Jeg har et yndlingscitat fra bogen, og skrev sidetallet hvor citatet foldes ud på ned i en kladde på min gamle – nu udskiftede - telefon. Så. Måske citatet er fra s. 63 og måske skriver Bjelke om en afroamerikansk digter med Rimbaud-status (i de rigtige kredse) i Råbene og meget muligt er denne hr. nævnt på s. 43. Så skyd mig ikke. 63? 43? LÆS! Trap er trin for trin (skal ikke læses som en joke) bemærkelsesværdigt vævet (er det collage klip glimt a la Burroughs?), en nysgerrighed og stor forundring, der tændes allerede få sider inde i romanen, vender siderne (man ved aldrig hvad det næste bliver). De mange spring i tid og rum og de absurde scener og et mord der skal begås gør det hele til en rodet dog forløst affære: jeg læste i trance og pludselig var bogen færdig. René Rasmussens gennemgang af den vil jeg endnu en gang anbefale, for jeg er et stort 'Trappestyrt' (titel på et digt af Richard Rosenvold Jensen der ikke er trykt i Ordkide, men andet er trykt!), men det passer godt og endda skræddersyet. Sproget lever, fortællingen lever på sine steder ubegribelige / ufattelige krumspring, den er ikke gammel trods sin alder (nærmer sig de 40), men purung. Er den aktuel? Nok ikke, og jeg mener at jeg har læst mig til at Bjelke gennem tiden har fået hug for ikke at skrive socialrealistisk. Han var inde på noget i den retning i det kuriøse essay – TILEGNET DEN DANSKE OFFENTLIGHEDUkontrollerede betragtninger i anledning af den tiltagende agrafi, Arena, 1975. (essayet indeholder bl.a. et kirurgisk indgreb i en syg (jeg fristes til at sige sygnok-mand) sætning fra lavinen Saturn, Arena, 1974, bestående af 28 adjektiver. Men hvorfor gøre dét i en så betændt periode; tænk f.eks. krige! Brandvarme senere lunkne og til sidst kolde. Hvor de fleste beskæftigede sig med den slags? Dog (og det spiller en stor rolle for romanens udvikling) vikles A.T.Trap ind i en demonstration imod donering af blod til hvide i Sydafrika. Han bliver arresteret og ender pladask i, de føromtalte, Kafkan’ske landskaber. Er det en politistation, en ventesal, et galleri (indskudt: Zoologisk Museum er også en kulisse) eller en retssal? Fornøjelse, og benzin (fornøjelsesbenzin?) er det på en sol, der aldrig (i Bjelke-henseende) vil stoppe sin umættelige fortæring af voksvinger i form af grænseoverskred i strømme bevidsthed. Ca. 1.000.000 ´?´ skal ikke ændre på 13 ud af 13 for de tonsende/jagende ’strømme’ der bedst løsriver sig fra opridsede rammer (Jvnf. de monumentaltstore kapiteltitler) og indeholder genuin poesi, på niveau med de helt store, stort sære, fisk i litteraturhistorien, bag næste måne i mit univers.

Alliance med min mor har gjort at Trap igen er i mine hænder så hér: citatet fra s. 63.




Nu tager Sortstrib en kanariefugl og siger: ”Hvad hvis jeg træder på denne gule kanariefugl i den tro at det er en kartoffel?”
Kandidaten siger: ”Hvad skulle motivationen for at træde på en kartoffel være?” ”Idiot,” siger Sortstrib, ”en kartoffel er jo gul som en kanariefugl, ikke? Gult dér & gult dér, ikke? Det samme mand. Forvekslingen. Hvad indebærer det at genstanden for den uagtsomme nedtrædning er en anden end den skadevolderen tror?
Han træder forsætligt på et nyt stykke gul sæbe der ligner en mellemting mellem en kartoffel der har været trådt på og et stykke gul sæbe.
”Nu kan kanariefuglen snart ikke tåle mer,” siger dr. Nander og spidser sin blyant, ”jeg tror disse unge lektorer er for ivrige.”
Endelig er examen overstået og de forlader alle den raserede sæbebutik.

12-12-07

Etiketter: ,