Det ligner en direktør

26. juli 2008

Besværet

Digtene i Kristian Leths anden samling Besværet er trods deres mange lag af indskud og afbrydelser frit svævende; ja Kristian Leth forholder sig helt ud i sine anvendte billeder strategisk bevidst til en relativistisk position: "lyst til at give slip/ at ting altid er de/ to mest modsatte ting på en gang". Men derved bliver digtene også let til postulater, der mangler kropslig substans og den helhedens sammenhængskraft, der kendetegner en skrift, der forbliver tro mod sin organiske klangbund. Det betyder dog ikke, at betoningen af mental- og imaginær drivkraft får digtene til at stritte vildt i alle retninger; netop det, at fremskrivningen af intethed eller væren-som-illusion er i fokus, giver paradoksalt nok digtene en vis form for retningsgivende samling.

"[...] gode bøger peger", skriver Leth polemisk, og peger selv på Kaptajn Klo og William Blake. Men mentalt sludder gør det nu engang ikke ud for mysterievisioner.

Det er i mellemrummene ordenes betydning eller mangel på samme kommer til erkendelse. Kristian Leth afslutter den overvejende del af digtene i digtsamlingen på en sådan måde, at ordene synes at fremstå som et liv på sæbeboblens overflade: "saligt roligt sindigt yndigt lægger han hænderne/ på bordet og kaster alt i ringen for religionen eller/ "noget der er større"/ strålerne stråler og sindet glimter og intetheden blomstrer/ han smiler og ra// (her opløses digtet)". Digtene så at sige brister igen og igen, og man overlades et intet; før næste boble lige så overrumplende kaster sig ind i kampen. Men hvor er den ro – eller det lys, der får intetheden til at blomstre? Hvis interessen for dette bagvedliggende fænomen skal have den relevans, som jeg fornemmer, at Kristian Leth i grunden ønsker sig, er filosofiske matematikaliter ikke tilstrækkelige; der må poesi og visionær kraft til! Det er ikke nok (ihvertfald ikke for mig) at pege på William Blake. Omend det jo altid er en god begyndelse at pege dét ud, der synes at have vægt.


Denne gentagende opløsning brugt som afsluttende gebærde kan i øvrigt i alt sit anti-samlende udsagn netop være ikke villet takt-streg i det ellers dekonstruktive og lappedariske landskab. Måske er det netop cluet i digtsamlingen, at den er skrevet mod hans vilje, og deraf besværet. Men samtidig kan teksterne også læses som ubesværede improvitationer, hvor det ikke så meget er det enkelte udsagn, der gør udfaldet, men drivet og ophobningen af toner, registrationer, ind- og udfald; så længe musikken bare spiller.

Digtene i Besværet er besværet af det besvær, det er at skrive sig frem mod et intet, der i virkeligheden hele tiden har været, og er, det eksistentielle udgangspunkt og underliggende grund-vilkår eller -problem (!)


Kristian Leth: Besværet
Edition After Hand 2008
ISBN 978-87-87489-34-8
37 sider
vejl.pris: 98,00 kr.





Etiketter: , ,