III / 200503

Og jeg samler stenene sammen med muslingeskallerne og hilser med alle mine lemmer til dem der netop i dag kommer forbi med lange halse og høje hatte så de virker enormt høje og man tror man er mindre men man er næppe mindre når det bare er fordi man er krøbet sammen og har gemt sig for solen og venter på at hun kommer forbi eller telefonen ringer eller det er helt slut så noget andet kan starte, jeg ved ikke om det er muligt at starte noget andet herfra, jeg tror nok min erfaring har lært mig at det er ude i verden det foregår så vi må ud i verden for det er der det foregår, så det må være denne omgangs bevægelse og læresætningstreg der er trukket streger i sandet så vi kan skride over dem og komme væltende hjem igen vi kommer altid hjem igen glade og med solskin ud af vores øjne og det er jo nok første gang jeg sagde nejtak til sex og jeg har ikke sovet godt derefter for det gør man bare ikke, det gør man bare ikke og man burde jo nok ændre sin mening med det hele og hive op i sig selv og sit køn, og gå ud i natten med det hele og søge efter stjerneskud og vognvaskeri så man kan få en undervognsbehandling der ikke er til at glemme igen så man kan glemme sig selv og det er det der er kernen i hele vores fortsatte bevægelse, det er det vi bygger systemer for så vi kan blive væk i systemerne der alligevel fortsætter med at fungerer men hvad sker der så når vi alle en dag pludselig vågner op og opdager at vi er forsvundet i systemet men er glade for vi har glemt os selv og jeg undrer mig og tænker hvad er den af kammerat og det var hende med hatten der skræmte mig ud af mit gode selvglade skin og så bliver man jo tvunget til at gøre noget helt andet end de sidste par ugers tid hvor der ikke blev gjort noget af alt det der jo skulle gøres hvis det var det der var meningen og det var jo nok det der var meningen i disse dage med gamle halse og gnækkende latter rundt om halsen og gabende åbninger i vores kropsåbninger der er gabende åbninger i vores kroppe så det går sikkert og uden tvivl helt sikkert sådan at vi en dag kan samle os selv op og gentage denne bevægelse af kød og blod og pumpende tankespring gennem gadernes gentaget idiotsikre forsvarssystemer og det er onsdag og det er slutningen af maj og det burde ikke vare længe før vi går ud i sommeren og glæder os over vores varmesystemer der netop sådanne dage som i dag tilfredsstiller os på en helt enorm overmenneskelig måde og så bliver vi glade for vi kan godt lide at blive tilfredsstillet og især når det kun er kroppen der bliver det så er vi næsten tilbage og er pattedyr igen og det er den bevægelse vi har foretaget os gennem de sidste 35 år, bevægelsen væk fra bøgernes verden og tilbage i pattedyrenes og det er sikkert også ok for mig for det er hvert fald blevet enkelt og let at få noget på den dumme som man sagde i gamle dage, nu siger vi ikke mere men ud i dagens glade vejr.

TRYK HER