Hyperlink som transportmiddel
[af Erik Scherz Andersen og malerier af Ida Cecilie Kvetny]

At følge et hyperlink kan betyde, at jeg ender fremmede steder jeg ikke anede eksisterede, ej heller hvordan jeg kunne gå fra Socialdemokratiets hjemmeside til Maersk? Følgende veje er mere fokuseret. Jeg fik øjne for Christian Bök og så...

Bøger i den gammeldags fysiske form kan have svært ved at nå tværs over landegrænser. Endnu sværere ved at krydse vandet, hvis ikke der er direkte efterspørgsel på dem. Jeg er ved forskellige lejligheder løbet ind i navnet Christian Bök (senest i Bananasplit 23, 2004). I forbindelse med det interview jeg har lavet med Sternberg i dette nummer af Ordkide, endte jeg på følgende webside.

Her findes en LIVE-oplæsning af Christian Bök, der blandt andet indeholder uddrag fra ”Motorized Razors”, som er en del af et endnu større lyddigt med titlen ”The Cyborg Opera”. Ordene flyver derudaf og selvom man ikke forstår (eller kan følge?) den narrative sammenhæng, så er ordene sigende i sig selv. Jeg opfatter blandt andet:
”bom-bang, bozoka, zippgunn, jiggsaw, razor, scissors, chainsaw, maniacs, highjack, hightech, orgasm, gizmo.”

På altavista.com kan man søge på lydfiler og jeg taster ”Christian Bök” og finder som første resultat: Electronic Poetry Center. Der er en liste over forfattere der laver Sound Poetry og under Bök finder jeg seks lydfiler, blandt andet Ursonate oprindeligt at Kurt Schwitters. Det er en vanvittig recitation, ikke helt ulige den jeg hørte tidligere fra Motorized Razors. Bök siger selv, at hans oplæsning er en fortolkning som kunne lyde som havde det været Marinetti, der havde læst Ursonate højt. Tempoet er højt og Bök er utrættelig. Hans stemme er en (skrive)maskine. Og på trods af den sparsomme vejrtrækning findes alligevel lidt stilhed i hans analoge og ganske organiske oplæsning.
Der er links videre til hans egen side og - selvfølgelig - Ubuweb. Jeg vælger sidstnævnte og får både lydfilerne fra EPC (de linker direkte) og Eunoia.

Jeg hører ”Seahorses and Flying Fish”. Hans stemme lyder som er der et enormt rum inde i ham, fra hans mellemgulv op igennem hans torso og som herefter langsomt presses ud gennem hans hals, som var den en tragt. Jeg hører også Eunoia, men finder ingen hoved eller hale. Jeg synes dog at ”and sometimes” nærmest som en sten slår smut hen over papirhavet og samtidig er en racerbil på en legetøjsbane, kørende i ring og af sted af sted.

Jeg vender tilbage til Bök nogle dage senere og læser et uddrag af et interview. Bök siger, at han i arbejdet med Eunoia (lange 7 år), begyndte at lægge mærke til, at bogstaverne havde personlighed. Han taler om at I’et ofte optræder i forbindelse med britisk og germansk romantik og at ’I’ i sig selv er et privilegeret bogstav ud fra et æstetisk synspunkt. Men i perioden har han det også med at forsvinder ind i selve sproget, eller bogstaverne om man vil. F.eks. når han ser ”do not lock doors” - at kun vokalen O anvendes.

Eunoia er det korteste ord på engelsk, som indeholder alle de mest anvendte vokaler - altså ikke y. Hvert af de første kapitler skrevet med kun en vokal, henholdsvis a, e, i, o, u. Ordene er taget fra en ordbog (han gennemgik Webster's Third New International Dictionary tre gange for at finde ord som kun indeholdt en type vokal). Der følger også i bogen fem andre tekster. Det første er ”and sometimes” som gør brug af ord med vokalen y. Herefter tekster som bekender Eunoias tilhørsforhold: George Perec, fransk avantgardelitteratur. Han forklarer i epilogen, at teksterne, ud over at være et lipogram, også er bundet af en række andre regler.

Jeg mindes at Martin (Snoer Raaschou) engang har givet mig et link til netop Eunoia, det skal Du kære læser, ikke snydes for:
http://www.chbooks.com/online/eunoia/text.html.

Og kigges på de hyperlinks, der findes i denne tekst og deres hyperlinks, så vil man finde teksten til det politiske lyddigt ”Ubu Hubbub”, en flashversion af Kapitel E i Eunoia og essays skrevet af Bök, f.eks. kan jeg citere ham for at sige følgende om fremtiden for digte
”We may also want to keep in mind too that we are probably the first generation of poets who can reasonably expect to write poetry for inhuman readers, be they aliens, robots, or clones. The new millenium brings with it the prospect of poetry becoming a weird genre of science-fiction, fusing aesthetic concepts with technical conceits in order to foster our own pataphysical speculations”
Men... man skal ikke tro alt hvad der står skrevet, virtuelt eller i en fysisk publikation - men det er sjovt at være læser, og muligt begge steder.


Christian Bök er født i 1966 og er uddannet ved Toronto Universitet.

Han har udgivet tre bøger:
Crystallography 1994
Eunoia 2001
Pataphysics 2002

http://www.factoryschool.org/content/sounds/havanaglen.html
http://epc.buffalo.edu/sound/soundpoetry.html
http://www.ubu.com/sound/bok.html
http://www.contemporaryverse2.ca/current_excerpts.html#int_bok

http://www.kvetny.dk