Hvad har vi nået med hænder, der siler
som hingste i flødeskum?
mundskænken sutter på fyrsternes ar
med en udhamret tunge
lad oldebørn spise af dage og nætter
de sprødeste bunde gror indad som sneglene
jordbærret smelter i
sorgens Elysium
faldøjne spiller en bold mod din ovns
havarerede tvebakker
verden i endeløs kage
og kærtesmut
sukkerte, hvileflor blandes.
print