A
"Kunst kommer af, at jeg har skudt mig selv i foden."
- Patricia Lauritzen
Tag fx starten af filmen. Der siger de ikke et ord til hinanden og det klæder dem med deres
udmejslede øjne højt over skyerne; dét er da en start der vil noget – og noget skal der da for fanden
stå siger den ene og kigger den anden dybt ind i skoven. Det er jo ikke en gaffel jeg sidder med,
men et helt hospitalsvæsen og hvad er det lige den slags spiser? Og man kunne sikkert spise skove
til, men grønt klæder undskyld jeg spiller jo bare golf og pluk så de æbler ah det er jo bare en
plettet måne at barbere sig efter. Tag fx starten af filmen og husk hvert et navn, for vi ligger i
kamp med sproget og kæmper hver evig, eneste dag. Og det blev mørkt og sneen faldt som et
vækkeur. Det fuldendte kunstværk er en banalitet og jeg har kendt andre som dig, siger han
pludselig midt mellem timerne og det ringer ud af øjnene på dem og det passer dem fint som
skoven i deres maver og striptease er da noget mærkeligt noget, er det ikke? Af dagens og nattens
drømme vælger jeg dagens, sagde han så mens han støvsugede udenom hendes lig der havde fået rotter
på loftet og der sad de så og sled i det med EU-traktater sammen med nisserne. Bilder zu male ist eine
absolut sinnlose tätigkeit und in etwa so nützlich wie eine serviette beim fechten. Og gulerødder skal
da skrælles som en hest – og spark så liv i den krikke hvis eneste selvdøde moster endte som monster, uh.
En hest er ikke en høne med hån tilovers for knopskud i mit gevær. Naturligvis maler jeg byen rød,
men hvem siger ikke at det kan gøres med blod på prøve? Hun misser med
øjnenes vækkeure BANG du er død, siger han så og klukker og kan lige nå at skifte scene, for
det hele er en scene og man må ikke drive mordere op ad væggene. La Femme si prés, 1968 som
en fortsættelse af filmen tag fx træerne drømmer de om mig som jeg om dem? sagde han i én pærevælling
så fin, så fin og hængte frakken hvor der før var et hoved – og netop dét hoved var belagt med bjælder så
man kunne høre det på afstand og det gjorde ham glad midt i sorgen over at kvinden han elskede var
blevet en kold, kold kalkun og hun sejlede op og ned ad Nørregade der ligesom os aldrig ender,
men mørket er en anden sag.
B
"Identity is just images."
- Tal R
”Men mørket er en anden sag.” ”Jeg så en fugl den anden dag og dén forstod mig.”
”Det mest afklarede menneske man kan tænke sig, er et lig.” ”PAS PÅ DIT PAS!”
”Et eller andet sted ved jeg, at du læser dette: DRÆB VÅBEN!” ”Som en krystal-
klokke af krystal rører du mig og ved, at det allerede er for sent at vende om.”
”Himlen er blå og kun blå.” ”Og pulsen stiger og falder og stiger og falder.” ”Den
evige dag er slut og dine kragetæer ligner træer på arkets fine støj.” ”Solen har ingen
affektionsværdi.” ”Kunst er tidens aandelige frugt. Hver tid har sin billedverden.
Det der gror ud af livet og kunsten, maa kunstneren selv naa til at acceptere – og
siden andre.” ”Min kuglepen skal have et navn som en havn.” ”Paris by night.”
”Jeg så en fugl den anden dag og den sagde mit navn mens næbbet var så ensomt
som en strand uden for sæson” ”Jeg er fortabt. Jeg er drukken. Jeg er uren. Hvilket
liv!” ”L’Avant-garde se rend pas.” ”MÅNEN GABER!” ”Ich gehen nicht.” ”Jeg har
et had/kærlighedsforhold til min hånd og den vil ikke holde op med at klø mig i røven
selvom jeg har sagt STOP.” ”Ingen vej. Ingen lyd. Ingen regn at råbe imod.”
C
"Jeg er som den, der går ned i en kælder for at dræbe en rotte."
- K. R. H. Sonderborg
Ingen regn at råbe imod når vinduet er lukket som en vielsesring
som en tung tunge begriber sig ind på et territorium og fisken i sit
akvarium er ligeglad med sine venner i himlen lad der være plads
til dem lad os opkalde pladser efter dem og opstille vattede monumenter
for deres ære der bare går én vej og det op med elevatoren til etagerne
svømmer mod strømmen og evigt amen og hold så op med det der og
skru ned for musikken undskyld jeg kan høre mig selv tale men mine
fagter er som fuglenes vilde og våde når der går hul på en engel hvorfor
helvede bliver der lavet så meget ballade over min højre hånd skal også
huske at sende ind til Hvedekorn og vande planten det vil jeg gøre nu
D
"Hendes negle er stjernebilleder langs min overarm."
- Richard Rosenvold Jensen
Det vil jeg gøre nu:
Læs grænselandet jeg sender
dig mellem linierne som en evig
sværm af myg. Så gå dog ind i lyset, mand.
Det er blevet så koldt og i dag har det regnet
og jeg har regnet systemerne ud og ved at der
i morgen vil komme sne med posten. Dén
slukker jeg i myggesværme som et vandrende
brev bestående af de knogler jeg brækkede
da min hånd rev sig løs og tordnede mod de
levendes port der er forvirret over at jeg
slår streger.
NOTE
Ovenstående moduler er strikket sammen af citater
og det ville være en hær at vikle dem alle sammen
ud. De indledende citater til hvert modul har dog
fået hæklet navne på sig. Edderkoppen
lurer i sit spind som modulerne, men i modsætning til
den, så er modulerne alle mætte – og en tak
skal derfor rettes til hæren.
print